JP. 18. marts 2005

De får dobbeltstraf

Af Nahid Riazi, socialpædagog, børne- og kvindesagsaktivist

Vi kan ikke have to sæt regler for samfundets borgere, uanset om de har statsborgerskab eller ej. Alle skal behandles ens, også når de begår kriminalitet, mener Nahid Riazi

UDVISNINGSDOMME for unge kriminelle indvandrere diskuteres meget ud fra disse unges statsborgerskab i Danmark. Man synes, at det er i orden at dobbeltstraffe de unge, som mangler papirer på statsborgerskabet, og at de udover den almindelige dom kan udvises af landet.

Uanset årsagerne til de voksne indvandreres beslutning om ikke at søge om dansk statsborgerskab, skulle børn, som enten bliver født eller vokser op her i Danmark, blive betragtet og behandlet som danske statsborgere.

Børn har hverken valgt eller fravalgt at være statsborgere i det land, hvor de bliver født eller vokser op. Derfor skal deres muligheder og eller den behandling, som de får, ikke være afhængig af forældrenes beslutning om dansk statsborgerskab.

Børn vælger ikke selv deres religion, nationalitet og etnicitet. De vælger ikke det land, de bliver født i. Derfor kan man heller ikke påstå, at de har fravalgt at være danske statsborgere.

Man kan heller ikke dobbeltstraffe dem pga., at forældrene ikke har søgt om statsborgerskab i Danmark.

De to unge, som fik udvisningsdomme i tirsdags, var 16 og 17 år gamle, da de begik drabet på Antonio Curra. De er begge opvokset i Danmark, har gået i dansk skole og har deres nærmeste familie i Danmark. Den ældste af dem er født og opvokset i landet, mens den anden kom til landet som treårig.

Ofre for svigt

I et demokratisk samfund med respekt for menneskerettigheder som udgangspunkt kan og skal man ikke acceptere, at mennesker og især de unge, selv de meget kriminelle, bliver dobbeltstraffet, fordi de oprindeligt kommer fra et andet sted, eller fordi deres forældre ikke har dansk statsborgerskab.

Kriminelle børn og unge fra indvandrerfamilier er ofre for bl.a. det svigt, som de har været udsat for i deres tilværelse og netop i det samfund, hvori de er vokset op. Ingen børn bliver født som kriminelle, og ingen mennesker kan komme ud af det uden hjælp og støtte. I stedet for at hævne sig på de unge skal samfundet tage sit ansvar.

Mange af de unge indvandrere, som begår kriminalitet, har aldrig oplevet respekt og forståelse fra hverken familien eller samfundet. De er mennesker og skal behandles menneskeligt. De har lige så meget brug for støtte og en social indsats som alle andre unge kriminelle. De skal ikke "bare" smides ud.

Selv voksne mennesker, som begår kriminalitet, skal ikke dobbeltstraffes. Det er farligt at have to sæt regler for samfundets borgere, uanset om de har statsborgerskab eller ej. Tænk, om vi også havde to sæt regler for skilsmisse, forældremyndighed, giftermål, m.v. for danskere og indvandrere, hver for sig.

Hvad er det for et samfund vi vil have, hvis vi lavede forskellige regler for forskellige samfundsgrupper.

Derfor skal alle behandles ens, selv når de begår kriminalitet.