Kampen mod den islamiske bevægelse er en fælles kamp!

Da kuglerne ramte tegnernes hjerter i Charlie Hebdo i Paris, og da de brutalt og koldblodigt blev massakreret, var det ikke alene Paris der følte smerten. Smerten blev også følt af alle de mennesker i verden, som allerede er blevet ramt af de formørkede beskidte kræfters brutalitet og forbrydelser. Massakren på tegnerne var ikke alene et slag mod ytringsfriheden i Frankrig eller vesten, men et slag mod menneskeheden og mod frisindhed i hele verden, fra Paris til Kobane, fra Iran til Somali fra Nigeria til Irak. Det er de samme fascistiske kræfter, som har slået tusinder og atter tusinder af mennesker ihjel i hele verden fordi man ikke ville bøje sig for en barbarisk tankegang, hvor det kun er blodets og sværdets fornuft som er gældende!  

Den politiske islamiske bevægelses blodige og brutale fremmarch startede for 36 år siden i Iran da præstestyret overtog magten. Her var satiretegnere, kritiske aviser, oppositionsaktivister og selvfølgelig kvinder og deres frihed, noget af det første som blev angrebet brutalt, så det nye iranske regime kunne fastholde sin magt. Siden har den politiske islamiske bevægelse haft sin gang flere steder i Mellemøsten og i de arabiske lande. Men uden anvendelse af brutalitet og angst har disse kræfter ikke nogen chance for at overleve. Langt de fleste borgere i verden ønsker ikke dem i deres byer og gader og kan ikke enes med dem i deres forbryderiske tankegang. De har følt smerten og har allerede betalt en stor pris for disse fascistiske kræfters fremmarch.

Kampen mod den politiske islamiske bevægelse er derfor en fælles kamp for alle de frisindede mennesker i hele verden. Enhver opdeling af denne kamp i ”vest” og ”øst”, og mellem ”muslimer” og ”ikke muslimer” er en fatal fejl og en svækkelse af kampen mod den islamiske bevægelse, som rammer alle, uanset hvor i verden man befinder sig i!