Politiken, d. 21. juli 2006

Nu var vi ”dansker”, men så…

Om Dansk folkepartis forhindrende rolle i integrationen

Af: Nahid Riazi

Det var ikke til at tro, at de mennesker, som man omtalte i medierne efter Israels angreb på Libanon, var danskere med indvandrerbaggrund. ”Danskere” som befandt sig i Libanon ville få hjælp til at komme i sikkerhed. Udenrigsministeren gav anbefalinger til de ”danskere” som var i Libanon. ”Danskere” blev flyttet til Syrien og derfra til Danmark.

For første gang kaldte man de mennesker ”danskere” uden at tilføje ordene ” med fremmede baggrund”, ”med indvandrerbaggrund”, ” med muslimsk baggrund”, ” med indvandrerudsende”, o.l. For første gang betragtede man borgere med indvandrerbaggrund fuldstændig som danskere. For første gang så man på de mennesker som danskere og ikke som ”de fremmede”.

Jeg har i de senere dage hørt fra mange borgere med indvandrerbaggrund om, hvor overraskende, men også ret behageligt de finder mediernes og myndighedernes omtale af danskere med indvandrerbaggrund i Libanon. For første gang er der mange borgere med indvandrerbaggrund der føler, at de bliver betragtet som en del af det danske samfund og en del af det danske fællesskab.

Men det blev som forventet for meget for Dansk folkeparti. Da de så på de første billeder af mennesker på flugt i Libanon, at ”danskerne” var de forkerte danskere med forkerte udsende, skulle Dansk folkeparti hurtigt gøre de ”rigtige danskere” opmærksom på, at der ikke var tale om ”de ægte danskere”. De skulle gøre dem opmærksom på, at der ikke var tale om mennesker, børn, unge, ældre, kvinder og mænd i nødsituation, men om ”indvandrere”, ” bistandsmodtagere”, ”muslimer”, ”fremmede”.

Dansk folkeparti har derfor fundet på kravet om at tjekke disse mennesker for at se, om de får bistandshjælp!

Dansk folkepart vil på den måde huske borgere med indvandrerbaggrund på, at de ikke skal regne med at blive betragtet som alle andre danske borgere, selv når de er i nødsituation og deres liv er i fare. De vil forsøge at forhindre de ”rigtige” danskere i at betragte disse mennesker som ligeværdige danske borgere, som har brug for hjælp i Beirut, uanset hvordan de tjener deres penge! De vil fastholde det billede, som partiet har forsøgt at skabe af borgere med indvandrerbaggrund. Et billede, hvor man ikke længere ser på disse mennesker som borgere, men som ”fremmede”, ”muslimer”, ” indvandrere”, som blot kan nasse på samfundet.

Det at føle sig som en del af samfundet og have et tilhørsforhold til det er et af de afgørende elementer, hvis integration af borgere med indvandrerbaggrund i det danske samfund skal lykkes.

Hvis disse borgere begynder at føle, at de bliver betragtet og behandlet som borgere med dansk baggrund, og hvis de hver gang ikke bliver kaldt ”indvandrer”, ”fremmede” og ”muslimer” både i medierne og af politikerne, så vil de også være mere åbne over for samfundet og for en alsidig integration i det.

Dansk folkeparti er med sine udtalelser, sin politik og med mistænkeliggørelse af borgere med indvandrerbaggrund selv en alvorlig forhindring for en vellykket integration af disse borgere i det danske samfund. Det er sammen med de reaktionære religiøse kræfter i indvandrermiljøer med til at isolere disse borgere og til udbredelse af fanatisme og religiøsitet blandt indvandrerne, hvilken er årsagen til endnu mere isolation og mindre integration.