Politiken, 7. juli 2007

AF: Nahid Riazi

Mor og socialpædagog

Om diskrimination mod unge med indvandrerbaggrund

Velintegrerede unge i gabestokken!

Forleden brugte min 16 årige søn en masse tid foran spejlet for at gøre sig klar til en fest for unge mellem 15-18 i byen. Han var både spændt og glad, da det var hans første rigtig ungdoms diskoteksbesøg ind i byen med sine jævnaldrende.

Som alle andre bekymrede mødre gav jeg ham mange råd før han skulle træde ud af døren; alt fra at han ikke skulle komme for sent hjem, og at han skulle passe godt på sig selv til at han skulle ringe efter os for at blive hentet, osv., osv.

Men klokken var ikke ret mange da han kom hjem igen. Jeg spurgte nysgerrigt om hvordan det gik med festen. Han fortalte, at han og hans venner blev afvist ved diskoteks dør, da de ikke havde de rigtige sko på. Så smilede han og sagde, at det også kunne være, at han og Ahmed ikke havde den rigtige hudfarve?!

Jeg prøvede at forklar ham, at det måske ikke var rigtigt, og at han jo var også sammen med et par danske kammerater, som også blev afvist, mv.

Hverken mig eller min søn vil nok finde ud af, hvad årsagen til afvisning af dem ved diskotekets dør var. Om det var skoen eller hudfarven, der var noget ”galt” med, vil vi nok aldrig få et svar på. Men hvad vil en 16 årige dreng helst tro på, trods morens bestræbelser og logiske forklaringer på, at der også kunne være deres sko, der var noget galt med.

Min søn er godt nok og pga. sin alder lidt følsom og er måske også blevet påvirket af nogle fordomme, hvad det angår omfanget af diskrimination mod borgere med indvandrerbaggrund. Men det at han helst vil tro på fordommene end andet har noget med den virkelige verden, som han og mange andre unge i hans situation befinder sig i.

I den virkelige verden oplever de unge med indvandrebaggrund en del skjulte diskrimination udelukkende på baggrund af deres hudfarve, og fordi de bliver betragtet som en ensartet gruppe, som kun kan opføre sig på en bestemt måde. De bliver ofte glemt som ligeværdige mennesker eller individer med forskellige baggrund, tanker og interesser. Og derfor bliver de behandlet ens, og som regel bliver de betragtet som ” problembørn og unge”. Selv myndighederne og politiet kan behandle disse unge som ensartet gruppe, som kræver det samme behandling!

De velintegrerede unge har det ikke så nemt i det danske samfund. Det er unge som er vokset op med deres danske kammerater, har betragtet sig selv som danskere og vil gerne blive betragtet som alle andre danske unge. De vil leve livet på lige fod med alle andre unge og spekulerer ikke over, hvor de kommer fra og hvilke hudfarver de har. Men de bliver alligevel og hele tiden konfronteret med fordomme og skepsis. Ikke alene fra det danske samfunds side, men også fra visse indvandrekredse.

Disse unge bliver hele tiden husket på, at de er ”anderledes” og kan derfor ikke forvente det samme behandling som alle andre. De skal hele tiden være i forsvarsposition og skal kunne bevise, at man tager fejl af dem, og at de ikke er anderledes end Jonas og Rasmus! Samtidig skal de forsvare sig over for nogle indvandrekredse, der beskylder dem for, at de ”leger” dansk og har glemt deres baggrund og identitet. De mødes ikke med anerkendelse, når deres opførsel og interesser ikke er ret anderledes end deres danske kammerater eller når de ikke vælger en religiøs og etnisk identitet.

De velintegrerede unge bliver presset fra begge sider og derfor har de til tider det ret hårdt.

Uden støtte fra samfundets side og uden en alsidig og synlig indsats mod diskrimination mod de unge vil samfundet være med til at skubbe flere og flere af unge fra de velfungerende indvandrerfamilier til at blive mere og mere isoleret. Konsekvenserne er et opdelt samfund, hvor flere og flere af de unge vælger en religiøse eller etnisk identitet i stedet for at føle sig som en del af det danske samfund og det danske fællesskab.

Man kunne starte med en omfattende kampagne mod diskotekernes diskrimination og støtte op omkring de velfungerende unge, som vælger diskoteker og samvær med venner frem for moskeer og Imamer!